Linsefrikadeller

Ingredienser

Til 4 personer

300 g tørre, røde linser
500 ml grøntsagsbouillon eller saltet vand
180 g peberfrugt i tern
180 g løg i tern
4 store fed hvidløg hakket
60 g kikærtemel, mere efter behov
6 spsk. hakket persille
2 tsk. paprikapulver

1½ tsk. stødt spidskommen
1 tsk. salt
Peber og røde chiliflager
Olie til stegning

Tilberedning

Linsebøffer

Skyl først de røde linser i et dørslag under rindende vand for at fjerne eventuelle urenheder. Kom herefter linserne i en stor gryde sammen med grøntsagsbouillonen (eller saltet vand).

Bring grøntsagsfonden i kog, og lad linserne simre i cirka 15 minutter, indtil de er bløde og falder delvist fra hinanden.

Skær løg, peberfrugt og hvidløg i tern, og læg dem på en pande med lidt olie. Steg ved middel varme i et par minutter, indtil løget er gennemsigtigt (ikke brunt).

Kom de kogte linser, grøntsager, krydderier, persille og kikærtemel i en foodprocessor eller blender. Blend, indtil der lidt struktur.

Form 8- 10 linsefrikadeller med hænderne.
Læg frikadellerne på en stor pande med lidt olie, og steg dem, til de er gyldenbrune og sprøde.

Serveringsforslag. Græske kartofler, tzatziki og salat som tilbehør til linsefrikadellerne.